Tuborgs tappehal omkring 1910. Hvor Carlsberg først i 1903 endeligt gik over til selv at tappe øl på flaske, så havde man allerede gjort det længe på Tuborg.
Ølaftapningen i den store fabrikshal skete i kolonner. Hver kolonne bestod af primitive maskiner, med et stort antal arbejdere til at betjene dem og klare de mange processer, som maskinerne endnu ikke tog sig af.
I kolonnen rensedes og vaskedes flaskerne, de fyldtes, blev proppet og etiketteret. Derefter blev de ved opvarmning pasteuriseret og pakket.