Ved industrialiseringens begyndelse betragtede man ofte maskinernes larm som værende et udtryk for fremskidt – mennesket havde nu overladt en del af arbejdsprocessen til maskinerne.
Siden 1970’erne har der dog været et stigende fokus på det skadelige ved støjen, hvilket har medført en forståelse for, at skadelig støj skal nedbringes til et acceptabelt niveau.

Udsættelse for høj støj i længere perioder kan medføre høreskader og på langt sigt medføre tab af hørelsen. Støjgener på arbejdspladsen kan samtidig medvirke til stress og forårsage ulykker grundet vanskelighederne ved at kommunikere med kollegaer i nærheden af maskiner. Arbejdsgiverne har derfor pligt til at forhindre, at medarbejderne udsættes for støj, eller mindske det omfang af støj medarbejderne udsættes for.

I dag er grænsen for støj på arbejdspladsen 85 db, men al støj over 80 db er potentielt skadelig. Trods industriens arbejde med nedsættelse af støjgener er der stadig i dag støjproblemer særligt inden for Bygge og Anlæg, Grafisk industri og nydelsesmiddelindustrien.