Den mandlige og kvindelige afdeling i Bryggeriarbejdernes fagforening i København gik i 1972 sammen om at lave Bryggerirapporten, hvor der blev sat fokus på den skadelige støj og skifteholdsarbejdet primært på Carlsberg. Undersøgelserne bag rapporten viste, at 77% af de undersøgte var støjskadede. For eksempel var en femtedel tunghøre og to tredjedele havde hovedpine og følte sig trætte pga. støjen.

Carlsbergs ledelses svar var, at arbejderne skulle bruge høreværn, som i 1970erne ofte var hørevat, men mange af arbejderne følte sig generede af hørevattet, fordi de fik eksem og kløe eller følte sig isolerede eller pressen for ørerne. Nogle påpegede også, at de ikke kunne passe deres arbejde ordentligt, fordi de ikke kunne høre, når der var fejl på maskinerne.

Fagforeningerne ønskede, at der blev lavet maskiner, som ikke støjede så meget, for eksempel støjdæmpede tappekolonner. Holdningen var, at maskiner og arbejdsforhold skulle tilpasses mennesker og ikke omvendt, men det var svært at komme igennem med overfor Carlsbergs ledelse. De faglige tillidsrepræsentanter var dog med til at oprette et støjudvalg, og Bryggerirapporten kastede lys over støjproblemerne, så fagforeningerne kunne lægge pres på ledelsen.