Arbejdet på de store elektronikfabrikker i 1950erne var organiseret som rækkemontage, dvs. at apparatet i hver af af de tre elektronikafdelinger samt den mekaniskeafdeling gik igennem 5-10 montricers hænder. Hver montrice monterede op til 40 komponenter.

Lodningerne blev markeret med en farve så værkføreren kunne gå direkte til loddedame som havde lavet fejlene for at få disse rettet.

Til sidst gik apparatet til kontrolafdelingen, som testede apparatet, og derefter gik det til pakkeafdelingen.

Montricerne blev fra midten af 1950erne aflønnet efter individuel akkord, som blev fastsat gennem tidsstudier af de enkelte montricers processer.