Allerede ved arbejderbevægelsens begyndelse i slutningen af 1800tallet blev der stillet krav om lige løn for lige arbejde – lavtlønnede kvinder måtte ikke være konkurrenter til mændene.

Kvindeligt Arbejderforbund (KAD) blev stiftet i 1901, men først i 1945 kom ligeløn på forbundets dagsorden. I 1950-60erne blev kravet fremsat flere gange, men det blev altid afvist. For mange kvinder i fagbevægelsen var ligelønskravet en del af klassekampen, hvor mandlige og kvindelige arbejdere stod sammen mod arbejdsgiverne, fremfor en kvindekamp. Men da heller ikke ligelønnen kom igennem ved overenskomstforhandlingerne i 1971 udtalte de kvindelige bryggeriarbejderes formand Margit Fogh Jensen, at “Fagbevægelsens mænd er hamrende usolidariske”.
Ved næste overenskomstforhandlinger i 1973 blev de kønsbestemte satser fjernet.