Den første gang 1. maj blev brugt til at markere arbejdernes synspunkter var i 1890. Cirka 40.000 mødte op på fælleden i København og under skarp overvågning fra politiet holdt man et eftermiddagsmøde. Det vigtigste punkt på mødet var indførelsen af en 8 timers arbejdsdag. Dette krav blev gentaget de næste 30 år, indtil det blev indført i 1920. En enorm sejr, men arbejdsugen var fortsat på 6 dage!

1. maj er stadig arbejdernes officielle kampdag, men opbakningen til dagen har været faldende. Det skyldes især, at mange løn- og arbejdsmæssige spørgsmål, er blevet individuelle. Derfor er kampen flyttet ind på de enkelte virksomheders område og til retsalene.

En anden vigtig årsag til den faldende opbakning er, at hvor det før var industri- og håndværksfagene som gik forrest i kampen for bedre vilkår, så er det i dag de offentligt ansatte. I det offentlige er lønnen ofte dårligere end i det private, og manglen på arbejdskraft har gjort arbejdet nedslidende og stressende.