Fagforeningerne står svagt i Mellemamerika. Der er slet ikke den samme tradition for at organisere sig, som der er i Danmark. Derfor kan det være svært at gøre noget ved de kritisable arbejdsforhold.

Her sidder syerskerne tæt stuvet sammen og syr dagen lang til en elendig løn. Udsugningen på fabrikken er dårlig, men syerskerne har ikke engang maske på eller høreværn til at dæmpe støjen fra de mange symaskiner, der ræser afsted.