På beklædningsfabrikker flyver støv og stofpartikler rundt i luften. Et sikkert arbejdsmiljø på det punkt kræver god udsugning. På mange beklædningsfabrikker verden over er der dog ikke ordentlig udsugning. I stedet forsøger syerskerne at beskytte sig med et stykke stof for munden eller som her på billedet fra Mellemamerika med engangsmasker.

Et stykke stof eller en engangsmaske beskytter dog ikke syerskerne ret meget og er desuden ulideligt at sidde med i mange timer om dagen.