Robotter bliver i første omgang indført, dér hvor de kan erstatte ensformigt manuelt arbejde, som består af nogle få enkle bevægelser. De erstattede dermed ofte ufaglærte arbejdere og skubbede disse helt ud af fabrikken eller over i nye funktioner.

Det betød samtidig at en del arbejdsmiljøproblemer, som var forbundet med ensformigt arbejde, som for eksempel slid på led, støv og støjproblematikker nu er forsvundet, fordi robotterne og andre avancerede maskiner har taget over.

På den anden side har indførslen af robotter øget tempoet i produktionslinjerne, hvilket lægger pres på alle hjælpefunktioner, det kan give ulykker og nedslidning i for eksempel logistikafdelingen, som skal levere råvarer til robotterne og oplagre færdige produkter. Men det giver også pres- og stress- i de afdelinger som skal sikre, at det dyre produktionsmateriel kører konstant.