Arbejderne har siden de første fagforeninger dannedes i 1870erne, konstant kæmpet for især tre ting: et mere sikkert arbejde, kortere arbejdstid og bedre løn.

Kampen har ført til en række klare forbedringer af både arbejdsmiljøet, arbejdstiden og reallønnen – dvs. at lønnen steg mere end priserne på de varer man købte og på fx husleje.
Reallønsfremgangen har været afgørende for arbejderklassen. Den øgede velstand har givet dem mulighed for at nyde den øgede fritid. Ikke mindst på grund af bedre boligforhold, klart bedre ernæringsmæssige forhold og muligheden for at anskaffe sig en række hjælpemidler til husholdningen og hverdagen.

Hjælpemidlerne havde en dobbelt betydning, fordi fx vaske- og senere opvaskemaskinen, køleskab, støvsuger, cykler og senere bilen var med til at frigøre en masse tid. Reallønsfremgangen betød at den frihed, som arbejderne havde kæmpet så hårdt for, kunne nu pludselig forvandles til fritid.