Lønforhandlinger er i langt de fleste tilfælde sket fredeligt og har altid været et af de vigtigste punkter ved overenskomstforhandlingerne. Det har altså altid været en af fagforeningernes og forbundenes primære opgaver at forhandle en bedre løn til medlemmerne. Der er fredspligt i Danmark, så fagforeninger og forbund må kun støtte deres medlemmer, når strejkerne er overenskomstmæssige. Alligevel har der gennem tiden været mange ulovlige strejker, hvor arbejderne altså hverken har haft løn eller faglige støttekroner at leve for. Og netop lønkonflikter har der været mange af.
Porcelænskonflikten på den Kongelige Porcelænsfabrik i 1976 er et eksempel på en ulovlig lønstrejke.
I nogle år havde der på den Kongelige Porcelænsfabrik været lavtløns- og arbejdsmiljøproblemer. Mange arbejdede under dårlige akkordsystemer, træk og giftige dampe fra malingen samt nye maskiner, der leverede dårligere kvalitet, som så gik ud over arbejdernes akkorder. De kvinder der malede tallerkener krævede derfor 31,50 kr. i timen i stedet for de ca. 27 kr. de fik. Strejken varede 13 uger og endte med, at der blev forhandlet en gennemsnitsløn hjem på 30,50 kr.
Eftersom konflikten var overenskomststridig, måtte de strejkende selv indsamle økonomisk støtte, så de havde penge at leve for. Derfor begyndte de at sælge musselmalede paptallerkener og holde støttefester, og der blev samlet i alt ca. 4 mio. kr. ind fra støttestrejekomiteer, forbund, fagforeninger og indsamlinger på arbejdspladser. Dansk Arbejdsgiverforening havde anmeldt strejken overenskomststridig til arbejdsretten, og de strejkende blev derfor efterfølgende idømt bod. Men de fik forhandlet en højere løn hjem.
I dag er der længere mellem både lovlige og ulovlige konflikter. Aftaler mellem lønmodtagere og arbejdsgivere er sat mere i system, og konflikter tages ofte i opløbet, inden de når at udvikle sig så dramatisk. Strejkeformen bruges dog stadig, for eksempel strejkede pædagoger og sygeplejersker i 2008 for bedre lønvilkår.