De første foreninger, der arbejdede for at få kolonihaver i byerne, kom i midten af 1880erne, men blev først almindelige omkring 1900. De lå som regel lige på kanten af brokvarterne, og er så enten blevet opslugt, omsluttet eller forrykket af den voksende storby. Haverne havde karakteristiske navne, som: “Arbejdernes Værn”, “Vennelyst”, “Fælleseje” eller “Fælleshåb”

Kolonihaverne havde stor betydning på flere måder: For det første var de et åndehul, hvor familien komme væk fra de trange forhold i brokvarternes baggårde. For det andet kunne man hvile kroppen dér og samle kræfter til en ny uges arbejde. Endelig kunne haverne supplere familien med mad: frugt og grønt. Det havde økonomisk betydning, men nok så meget også ernæringsmæssig. Det samme var tilfældet for de mange nyttehaver som blev udlagt. Disse finder man i øvrigt også i de små fabrikssamfund – fx Brede Værk ved Mølleåen nord for København.