Den øgede fritid fik afgørende betydning for udviklingen af både familiebegrebet og individbegrebet. Fænomener som nytte- og kolonihaver, familieferier, friluftsliv og sport er knyttet specifikt til industrikulturen.

Det er nye fænomener, som samtidig bliver præget af arbejdernes ideologiske verdensbillede. Man følte sig ikke hjemme og kunne ofte heller ikke få plads i den borgerlige fritidskultur. Der opstod derfor en række kulturelle og sportslige foreninger, som var en pendant til det borgerlige foreningsliv. De første var cykel-, fodbold- og kricket- klubber i 1880erne, flere af dem stiftet her i Arbejdernes Forsamlingsbygning, hvor vi står i dag og som altså huser Arbejdermuseet.

En anden del af dette klassedelte fritidsdanmark var oprettelsen af De Unges Idræt i 1905, som et alternativ til spejderbevægelsen religiøse islæt.

Selv om arbejderklubberne ligende de borgerlige, så var der den afgørende forskel, at de bevidst forsøgte at fralægge sig det, man opfattede som en militaristisk og konkurrencepræget ideologi i disse klubber. Det var kollektivet, fællesskabet og det sunde legeme der var målet.

Selv om man godt vidste, hvilke klubber der var arbejderklubber og hvilke der var borgerligt orienterede eller akademiske, og at kampene mellem disse fik ekstra stor opmærksomhed, så havde man fra omkring 2. verdenskrig overordentlig svært ved at holde fast ved dette element af klassekamp i sporten.

I en by som Odense havde man således:
– De fines klub OB, stiftet af sagførere og forretningsfolk
– B 1909 stiftet af bl.a. typografer og altså arbejdernes klub
– Og endelig B 1913, som var middelklassens, funktionærernes, håndværkernes klub.

Vi har dog fortsat reminiscenser af den tids klassekamp på grøntsværen i navnene på de gamle arbejderklubber, “Stjernen”, “Skjold” “Fremad” “Frem” osv.