En helt central del af arbejdslivet er kammeratskabet på arbejdspladsen, stoltheden af det fag, man er udlært i, og af de produkter man skaber, og loyaliteten overfor den arbejdsplads, man er ansat i. Hvor meget disse ting betyder for arbejderne er afhængig af branchen, virksomheden og ledelsen.
På store virksomheder som fx B&W, hvor fotoet er fra, var der udbredt stolthed over det, man skabte og de faglige traditioner, mens man ofte var meget skeptisk overfor ledelsens styring af virksomheden. Det skabte et stærkt sammenhold blandt medarbejderne, som blev toneangivende inden for flere afdelinger af metalforbundet.
I andre virksomheder var der en tættere forbindelse mellem ledelse og arbejdere, men måske ikke samme faglige stolthed og tradition.