Frygten for arbejdsløshed har altid været forbundet med dét at have et arbejde. Arbejdsløshed kan ramme alle og kan have mange årsager, for eksempel at firmaet ikke har nok at lave til at beskæftige alle medarbejdere, eller at der ændres i produktionen, så nogle arbejdsområder forsvinder. 1930erne og 1970erne huskes som perioder i Danmark med høj arbejdsløshed. I dag er der overordnet to typer arbejdsløshedsunderstøttelse: Dagpenge til dem, der er medlem af en arbejdsløshedskasse, og kontanthjælp til de øvrige.

Arbejdsløshedskasser er en slags forsikring mod arbejdsløshed, man kan tegne i sin fagforening. Man betaler altså for at være medlem af en a-kasse, og hvis man bliver arbejdsløs, udbetaler a-kassen dagpenge. For at få dagpenge kræver det, at man er til rådighed for arbejdsmarkedet – altså at man aktivt søger arbejde. Frem til 1907 var støtte fra a-kasser den eneste økonomiske hjælp, der var at hente, hvis man blev arbejdsløs, så det var altså fagforeningerne, der fandt på at lave et socialt sikkerhedsnet.

I dag kan man også få kontanthjælp fra kommunen, hvis man ikke er medlem af en a-kasse. Beløbet er noget lavere, og det er afhængigt af, hvor mange penge man ellers har, og hvor meget ens mand, kone eller kæreste tjener. Det er dagpenge ikke.