Den mere omfattende lockout blev udviklet som arbejdsgivernes modtræk til en særlig strejkestrategi, som er blevet døbt omgangsskruen og som blev brugt i slutningen af 1800-tallet.

Strategien går ud på kun at strejke på en arbejdsplads ad gangen, og lade arbejdere på andre arbejdspladser arbejde videre og tjene penge til de strejkende kolleger. Arbejdsgiverne vidste, at økonomien var arbejdernes svaghed, så de begyndte at iværksætte større lockouter for at forhindre omgangsskruen i at fungere. Det førte til, at arbejdskonflikterne blev stadig mere omfattende frem mod år 1900, og andelen af arbejdskonflikter, der var lockouter, var stigende.

Situation på arbejdsmarkedet bliver stadig mere velorganiseret og centraliseret med to store organisationer overfor hinanden Dansk Arbejdsgiverforening fra 1896 på den ene side og De Samvirkende Forbund (senere LO) fra 1898 på den anden. Denne situation bliver formaliseret ved Septemberforliget i 1899.