Handskemageren i udstillingen på Arbejdermuseet er et godt eksempel på hvordan små nicheproduktioner kunne eksistere side om side med industrielproduktion i stor skala. Den slags en-mandsvirksomheder fandtes der masser af. De producerede alt fra gyngeheste til kuglepenne og papkasser.

Teknologiske set var de ofte meget beskedne, idet de ofte brugte håndværktøj suppleret med et par enkle maskiner. Produktionen havde ofte en størrelse, som ikke gjorde det økonomisk at investere i nyt materiel.

Noget helt andet er, at mange – på trods af faldende produktion og indtjening – faktisk ikke ønskede at optage lån, investere i maskiner, ansætte medarbejdere og øge produktionen, men trivedes udmærket med med ikke at skulle bekymre sig om beskæftigelsen for andre end sig selv og højst kunne risikere at skulle supplere sin indtægt med lidt løsarbejde.