Strejken er det mest almindelige våben fra arbejderside i en arbejdskonflikt. Den består i en arbejdsnedlæggelse for at få indfriet de opstillede krav. En strejke kan være mere eller mindre omfattende fra en enkelt afdeling eller virksomhed til den altomfattende generalstrejke.

Ifølge arbejdsmarkedets grundlov “Septemberforliget”, er strejker ulovlige, med mindre de sker i forbindelse med overenskomstforhandlinger og efter behørigt varsel. Fagforeningerne har opbygget økonomiske strejkekasser, der kan yde økonomisk støtte til strejkende arbejdere, men hvis der er tale om en ulovlig strejke, må de ikke yde denne støtte. Arbejdsgivernes modtræk til strejken er en lockout, hvor de opsiger arbejderne og spærrer adgangen til arbejdspladsen. Ligesom strejken skal lockouten varsles, og den er underlagt arbejdsretten Arbejderne kan også benytte sig af mere bløde aktionsformer. Herunder regnes faglige møder i arbejdstiden, delvise arbejdsnedlæggelser, at nægte at tage overarbejde eller arbejde i nedsat tempo.

Men der er også mere militante aktionsformer. Herunder blokader af arbejdspladser eller andet for eksempel under Ribus-konflikten 1994-95 eller skraldekonflikten i 2007. Arbejderne kan også vælge at besætte virksomheden, som det skete på trykkeriet UNIPRINT i 1974. I gammelt dansk slang kaldtes en strejke for en skrue og strejkebrydere var derfor skruebrækkere. I dag findes strejkebryderne især blandt ikke-organiserede arbejdere og arbejdere, der er organiseret i de såkaldte gule fagforeninger.