1960-70erne var en turbulent periode for beklædningsindustrien, hvor syerskerne både fik de gode tider og krisetiderne at mærke.

I begyndelsen af 1960erne var der fuld beskæftigelse, og syerskerne kunne frit vælge arbejdsplads blandt landets systuer eller presse arbejdsgiverne på lønnen. Til gengæld beklagede ledelserne sig over det store gennemtræk – der var for stor udskiftning af arbejderne og for mange urutinerede på fabrikkerne.

Nye virksomheder skød op, og mange af de allerede eksisterende valgte at flytte produktionen fra hovedstaden til provinsen, for her var kravene fra arbejderne mindre, og lønnen til dem var lavere. Især lå der mange systuer omkring byerne Ikast og Herning, der i forvejen var et område med meget tekstilindustri.

1970erne var imodsætning til 1960erne præget af krise. Den internationale konkurrence slog for alvor igennem, og mange danske virksomheder måtte enten lukke eller flytte deres produktion til udlandet, hvor produktionsomkostningerne var mindre. Resultatet blev, at mange danske syersker blev arbejdsløse.