I Danmark er fagbevægelsen en naturlig og vigtig grundsten i forhold til arbejdsmarkedet. De fleste lønarbejdere er medlem af LO forbund eller andre faglige organisationer. Det er omvendt i Mellemamerika, hvor der for eksempel kun er et meget lavt antal syersker organiseret. I 1960-70erne, hvor mange danske kvinder var beskæftiget i beklædningsindustrien, var det en selvfølge, at man meldte sig ind i en fagforening, hvis man fik arbejde som syerske. På nogle arbejdspladser var det faktisk et krav fra arbejdsgivernes side.

Dansk fagbevægelse har en lang tradition og dermed en stor viden om organisering, som de mellemamerikanske syersker kan bruge. Derfor er 3F med til at forsøge at stable fagforeninger på benene i for eksempel Nicaragua og Honduras. I midten af 1980erne etablerede 3F (dengang SiD) sig i Mellemamerika, hvor de siden har arbejdet med forskellige solidaritetsprojekter ved at støtte fagforeninger, som organiserer beklædningsarbejderne.

Fagforeningerne i Mellemamerika arbejder med uddannelse, arbejdsmiljø og generel faglig oprustning – altså forsøge at få flere til at organisere sig. En af de danske koordinatorer for 3Fs udviklingsprojekter i Mellemamerika forklarede 3Fs funktion sådan: “Vi tror, vi kan gøre en forskel, ellers var vi her slet ikke. Vores rolle er lidt som missionærens. Vi vil gerne have flere til at stå sammen om fælles krav. Som dansk fagbevægelse har gjort det i over 100 år.”