Industrisamfundet erklæres gang på gang dødt. Men trods det, at en del industriel produktion er blevet flyttet eller overtaget af lande med et lavere lønniveau, så er der fortsat over 300.000 ansatte i industrien i Danmark. Mange arbejdspladser er flyttet fra produktionen til udvikling og salg af produkter, som produceres globalt.

I 1960erne fandt hele produktionsprocessen af en bomuldstrøje, hvis man ser bort fra bomuldsstoffet, som regel sted i Danmark. I dag er fremstillingen af samme trøje en verdensomspændende proces.

Den friere handel har også betydet, at konkurrencen er skærpet. Prisen skal holdes lav, uanset konsekvensen for arbejdernes arbejdsmiljø, lønninger og organiseringsrettigheder.