Små forandringer i produktionsmetoderne kan have vidtgående konsekvenser for industriarbejderne i en branche. Udviklingen af svejsningen er et markant eksempel herpå. For at kunne svejse en lang og holdbar søm, der kunne erstatte de stærke nitter, var man nødt til at kunne styre svejsningen meget præcist.

I efterkrigstiden udvikledes svejseelektroden således, at den yderste del af elektroden smeltede langsommere, og dermed kunne svejseren bedre styre svejsesømmen.

Den stærke svejsesøm var en forudsætning for udviklingen af sektionsbyggeriet. Dvs. at skibene blev bygget op af flere store sektioner, som så kunne samles til et skib i sektionshallen. Dermed kunne skibene bygges større, lettere og langt billigere, end det var muligt med nitning.