Da industrialiseringen for alvor tog fat i anden halvdel af 1800-tallet begyndte mange folk at flytte fra landet og ind til byerne for at søge arbejde på fabrikkerne. På samme tid begyndte man at tale om, at folk havde dårlige nerver eller nervesvækkelse. Folk med dårlige nerver havde problemer med at sove, de blev nervøse og fik hjertebanken. En forklaring på dette kunne være, at de ikke kunne følge med alle de nye indtryk der kom i byen og på fabrikkerne. De symptomer som folk fik i slutningen af 1800-tallet ligner de samme symptomer som mange mennesker oplever i dag i forbindelse med stress.

Også i 50’erne var stress en del af arbejdslivet for mange. Især tidsstudier kunne virke stressende for mange arbejdere. Tidsstudierne betød, at der blev taget tid på hver enkelt arbejder og hver enkel bevægelse arbejderen lavede undervejs i produktionen. Det var med til at skrue tempoet i vejret, men havde altså den negative konsekvens at mange arbejdere følte sig presset og stresset.

Stress i forbindelse med arbejdspladsen er et af de største psykiske arbejdsmiljøproblemer i dag. Selv om stress ikke er en sygdom i sig selv kan langvarig stress få alvorlige konsekvenser for den enkelte medarbejders helbred, livskvalitet og arbejdspræstationer.