Udover Arbejdstiden er lønnen et af de centrale stridspunkter, hvor der opstår interessekonflikter mellem arbejdsgivere og arbejdere. Arbejderne har derfor ofte ført lønkamp ved at strejke, og arbejdsgiverne har svaret igen med lockouter.

Arbejdet kan grundlæggende aflønnes på to måder. Som fastløn pr. time, dag, uge eller måned eller som præstationsløn, hvor arbejderen aflønnes efter ydelse for eksempel ved akkordarbejde. Aflønningen kan også være en blanding af de to måder, hvor arbejderen får en grundløn og dertil en række tillæg eller en evt. bonus. Den første type aflønning betegnes som et normallønsystem, mens blandingsformen betegnes som et minimallønssystem. Fagbevægelsen kæmpede ikke kun for højere løn, men også for ligeløn mellem mænd og kvinder.

Lønkampen og ønsket om højere løn er efterhånden blevet afløst af ønsket om mere fritid og kampen for mere ferie og mindre arbejdstid. Fx ved Storkonflikten i 1998 den såkaldte Gærstrejke, hvor arbejderne forkastede et forligsforslag, der gav dem mere i løn og i stedet gik til kamp for den 6. ferieuge.