De mange tids- og arbejdsstudier, som blev udført efter 2. verdenskrig, er et udtryk for industriens behov for at rationalisere og effektivisere arbejdet. På den ene side var studierne til stor gene for arbejderne, der blev udsat for kontrol og arbejdspres. På den anden side blev studierne ofte gennemført med arbejdernes accept eller ligefrem på deres opfordring, idet der var mulighed for at tjene en højere løn, hvis akkordaflønningen, der fulgte med arbejdsstudierne, erstattede timelønnen. Blev studierne ikke udført med forståelse og i samarbejde med arbejdspladsens tillidsfolk, førte det ofte til arbejdsnedlæggelser og konflikt.

Strejken på Philips i 1954 varede 5 uger og blev en af de mest kendte. Den brød ud, fordi en arbejder ikke mente, at han kunne samle 16 fjernsyn om dagen, som ledelsen forlangte, og han ønskede derfor at blive flyttet til en anden afdeling. Arbejderen blev i stedet fyret, og så gik fabrikkens 500 ansatte i strejke. Forinden var arbejdstempoet blevet skruet voldsomt i vejret pga. af tidsstudier. Et rødt øje og teksten “I dag hviler øjnene på dem” mødte om morgenen den arbejder, der skulle studeres, og fyringen fik altså bægeret til at flyde over.

Ved strejkens ophør blev alle genansat undtagen den fyrede arbejder. Fabrikkens rationaliseringer blev undersøgt, og arbejds- og forhandlingsforholdene blev forbedret.