I løbet af 1920-30erne indførtes kapslen på bryggerierne i Danmark. Indtil da blev ølflaskerne lukket med korkpropper og metaltråde, ligesom champagneflasker gør det i dag. Det var en lille ændring i produktet, men selve fremstillingen var væsentlig anderledes.

Mens man brugte korkpropper, var mange kvinder beskæftiget med at klippe metaltrådene til i den rette længde. Arbejdet var hjemmearbejde, og i den tidlige industri havde mange kvinder hjemmearbejde, fordi så kunne de passe hjemmet og børnene, mens de arbejdede. På bryggerierne blev metaltrådene brugt til at lukke flaskerne ved at binde metaltrådene om korkpropperne og flaskerne. Det var hårdt for hænder og håndled. Det var kvindearbejde at binde metalsløjferne, og kvinderne blev kaldt stroppedamer.

Da kapslen blev indført, blev lukningsarbejdet af ølflaskerne altså mekaniseret. Nu kunne en maskine sætte de nye metalkapsler på flaskerne og dermed overtage kvindernes arbejde. Dette gjorde både hjemmearbejderskerne og stroppedamerne arbejdsløse, da det var mænd, der blev sat til at passe maskinerne.