I 1950'erne blev apparaterne på Storno produceret i mindre antal og serier, og derfor var det svært at indrette arbejdspladsen effektivt. Billedet viser hvordan montricerne kan skubbe apparatet videre til den kollega, som skal foretage næste montageproces. Altså fungerer de bøjler, som printpladerne er spændt op i, og skinnerne, der er monteret på de lange arbejdsborde, som en slags primitivt samlebånd.

Det manuelle loddearbejde blev efterhånden overtaget af loddemaskiner, og endeligt blev en del af elektronikmontagen overflødiggjort med de stadig mere avancerede komponenter.