Forandringer i efterspørgslen, nye teknologier, ledelsesformer og ledertyper har helt grundlæggende forandret virksomhedernes struktur gennem de sidste 150 år.

Hvor produktionen i 1800-tallet ofte byggede på håndværksmæssige principper og var rettet mod et lokalt marked, er produktionen og afsætningen i dag blevet globaliseret.

De markedsøkonomiske krav til virksomheden om at producere billigere og bedre produkter for at overleve og skabe overskud til ejerne har været den centrale drivkraft i alle faser af den industrielle udvikling. Selv om kravene til virksomheden er uforandrede, så har den teknologiske udvikling konstant åbnet nye muligheder for at ændre produktionen.

Den håndværksmæssige produktion er blevet industrialiseret, manuelle processer er erstattet af mekaniske, eller ligefrem automatiserede. Parallelt hermed har hver generation af ledere organiseret produktionen på nye og endnu mere rationelle måder. Taylorisme, fordisme, eller toyota-modellen er nogle af strategierne, som er anvendt.

Den stigende internationale konkurrence har været ubarmhjertig i brancher, som fx værftsindustrien samt tekstil og beklædning, mens andre brancher, som fx metalindustrien i Vestdanmark har overlevet, og medicinal- og fødevareindustrien ligefrem er vokset.