Septemberforliget fra 1899 er arbejdsmarkedets første grundlov. I dag gælder Hovedaftalen, som i høj grad bygger på Septemberforliget. Indtil da var der ingen overordnede regler for arbejdsmarkedet, men det kom der med forliget.

Den vigtigste bestemmelse var § 4, der fastsatte arbejdsgivernes ret til at lede og fordele arbejdet og til at anvende den arbejdskraft, som de fandt passende. I forliget anerkendtes desuden parternes gensidige ret til faglig organisering.

En anden vigtig bestemmelse var den, der anerkendte arbejdsgivernes ret til lockout og arbejdernes ret til strejke med 14 dages varsel, og parterne forpligtede sig til regler for forhandling og mægling i konflikter, herunder en voldgiftsret. Denne ret kunne træffe afgørelse om, hvorvidt en arbejdsstandsning var overenskomststridig eller berettiget og evt. samtidig idømme en af parterne eller begge en bod.

Med Septemberforliget blev forhandling og mægling i højere grad midlet arbejdskonflikter skulle løses med og ikke spontane strejker, som det havde været hidtil.