Et eksempel på den teknologiske udvikling i retning af automatisering er produktionen af toiletsæder på Pressalit i Ry, hvor man i 1954 udviklede en ny presseteknik til plastic. Dermed kunne det traditionelle snedkerfremstillede træbræt erstattes af et presset plasticprodukt. Produktionen var, på trods af at produktet var nyskabende, ganske lavteknologisk, idet alle processer efter selve presningen var de samme som tidligere.

I 1984 erstattede man så det manuelle arbejde med at slibe graterne fra presningen med en industriel robot. Sæderne skulle dog fortsat presses manuelt, og efter robottens slibearbejde skulle beslag monteres og det skulle samles og pakkes.
I 2005 blev et også i international sammenhæng ekstremt avanceret robotanlæg implementeret på fabrikken. Anlægget overtog det manuelle arbejde med at samle sæderne. Det lavteknologiske produkt er nemlig avanceret i en væsentlig forstand: Det produceres i et utal af farver (ca. 70) og model-variationer (ca. 100), som hver kræver sin form for beslag, skruer osv. Anlægget genkender selv hvilken sædemodel, der er på vej, finder de løsdele frem, som værktøjet skal “fodres” med, og foretager så montage af toiletsædet. Parallelt med udviklingen af montagerobotten er fabrikken nu i gang med at automatisere den første og den sidste produktionsfase: Toiletsædernes presning og emballering. Automatiseringen har betydet et fald i antallet af timelønnede i produktionen og samtidig en væsentlig højere produktion. Virksomheden kunne have valgt at flytte produktionen til fx Kina og få gavn af lave lønninger, men har i stedet valgt at effektivisere gennem ny produktionsteknologi. Det har givet en højere produktion pr. timelønnet medarbejder og skabt arbejdspladser i andre dele af virksomheden.