En typisk arbejdsdag for en industriarbejder i 1870-1900 var på 11-12 timer og arbejdsugen på 6 dage. 8-timersdagens indførelse i 1920 var derfor et kæmpeskridt frem. Først i 1936 fik alle arbejdere ret til én uges ferie, og i 1956 blev folkepensionen indført. Den nyvundne frihed og fritid blev før Anden Verdenskrig brugt i kolonihaven, på stranden eller i foreningerne.

Kolonihaven blev fra 1900-tallets begyndelse for mange arbejdere en slags beskeden opfyldelse af ønsket om “eget hus”.

I takt med kortere arbejdstid, 5-dages arbejdsuge, længere ferier og højere løn, fik arbejderklassen tid og råd til at erstatte det primitive lejrliv og dagsture til stranden med egentlige ferier og måske ovenikøbet et sommerhus eller en campingvogn.