For arbejderen er arbejdet nødvendigt for at forsørge sig selv og familien. Arbejdet er en forudsætning for at kunne sikre sig en hverdag og en alderdom med råd til at have fri.

Men arbejdet er ikke kun en ikke kun en basal livsnødvendighed. Arbejdet har til alle tider haft betydning for at få opfyldt arbejderens sociale behov og arbejdspladserne er blevet mødt med stor loyalitet og faglig stolthed fra arbejderne.

I de sidste 150 år er der sket store fremskridt: Reallønnen er steget, og familien har fået mere frihed i kraft af kortere arbejdstid. "Ferie" var et ukendt begreb for de fleste almindelige arbejdere før ferieloven i 1938, i dag er det en blevet en ret - endda i 6-7 uger. Og lørdagen er i dag en fridag for de fleste - sådan var det ikke for bare 40 år siden.

Arbejderne har også fået råd til at holde fri. Friheden er blevet til egentlig fritid, hvor kolonihave, telt eller måske ligefrem sommerhus er blevet udnyttet. Allermest afgørende er, at levealderen er øget, og med den retten til folkepension har arbejderne fået en reel mulighed for et liv efter arbejdet.