Arbejderen kan defineres ud fra både et socialt, et kulturelt og et økonomisk perspektiv - altså både som en arbejdstager, som en kollega og kampfælle og som en vare.

Men helt grundlæggende er arbejderne knyttet til hinanden gennem det fælles vilkår, at de ikke selv ejer deres produktionsmidler. De er lønarbejdere.

Som lønarbejdere har de en fælles interesse i at sikre deres eksistens økonomisk, helbredsmæssigt og socialt. Den fælles interesse har fået en række konkrete udtryk i form af sammenhold, fagforeninger, strejker og støtte til konfliktramte arbejdere både i Danmark og andre dele af verden.

Arbejderne var dog ikke kun knyttet til hinanden i kraft af en arbejdsrelation. De var både i politisk, social og kulturel forstand en gruppe med egne normer og traditioner, der adskilte sig fra andre samfundsklasser.

Samtidig var der en lang række brudlinjer mellem de mange grupper af arbejdere, hvilket har haft stor betydning for industriarbejderen og fagbevægelsen. Her spiller især forskellene mellem fagene, mellem mand/kvinde/barn og faglært/ufaglært en rolle. Modsætningerne har ført til konflikter, hvor grupper har prøvet at sikre deres fag, arbejdsplads eller status i forhold til andre grupper.